Gl. Estrup slot

Gammel Estrup Slot & Herregård

30 km. – Gammel Estrup huser Danmarks Herregårdsmuseum. Museet tilbyder en række udstillinger og oplevelser med fokus på den danske herregårdskultur. Gammel Estrup er åbent for turister året rundt og tilbyder desuden mødefaciliteter, vielse i herregårdens kapel og andre unikke oplevelser for grupper. Besøg de pragtfulde sale og elegante gemakker, hvor adelen levede deres luksuriøse liv og kig ind i tjenestefolkenes kamre og det store Herregårdskøkken, hvor man i alle skoleferier og til jul kan møde Husjomfruen og kokkepigerne.

Djurs sommerland

Djurs Sommerland

47 km. – Nordens største sommerland med eventyrlige oplevelser for hele familien. Djurs Sommerland er kåret til den bedste familiepark i Europa med under 1 million gæster til Park World Excellence Awards 2019. Gå på opdagelse i lande, I ikke troede fandtes. Alle fulde af forlystelser og oplevelser, der passer til legebørn i alle aldre. Spis på lækre restauranter, snup lidt mad på farten eller nyd jeres medbragte mad i vores hyggelige picnic-områder med adgang til åben grill m.m.

Ree park safari

Ree park safari

65 km. – I Djurslands store safaripark får du masser af vilde indtryk. På din rejse gennem parkens fire verdensdele oplever du en verden fuld af fascinerende dyr. I de naturskønne rammer har dyrene god plads til bevægelse og naturlig adfærd. Hver dag byder på masser af sjove og spændende aktiviteter for dig og din familie. Tag f.eks. med på en forrygende safaritur på den store savanne og kom helt tæt på giraffer, næsehorn, strudse og mange andre dyr. Undervejs fortæller guiden om savannens vilde dyr.