Moesgård museum

Moesgaard Museum

60 km. – På Moesgaard Museum bliver fortiden bragt til live i Aarhus. Museet, der er en attraktion i international klasse, inviterer dig til at gå på opdagelse i datidens menneske; gennem blandt andet old- og vikingetiden, op ad Evolutionstrappen og flere afvekslende udstillinger. Moesgaard Museum har tre stjerner i Michelins attraktionsguide. Den imponerende udstilling om Oldtiden giver dig et sus i maven, når de forskellige tidsaldre pludselig står lyslevende foran dig. Du kan gå på opdagelse inde i de gigantiske gravhøje fra bronzealderen eller følge med, når jernalderbønderne laver store våbenofringer til guderne.

Gl. Estrup slot

Gammel Estrup Slot & Herregård

30 km. – Gammel Estrup huser Danmarks Herregårdsmuseum. Museet tilbyder en række udstillinger og oplevelser med fokus på den danske herregårdskultur. Gammel Estrup er åbent for turister året rundt og tilbyder desuden mødefaciliteter, vielse i herregårdens kapel og andre unikke oplevelser for grupper. Besøg de pragtfulde sale og elegante gemakker, hvor adelen levede deres luksuriøse liv og kig ind i tjenestefolkenes kamre og det store Herregårdskøkken, hvor man i alle skoleferier og til jul kan møde Husjomfruen og kokkepigerne.

Mariager saltcenter

Mariager Saltcenter

40 km. – På Mariager Saltcenter træder du ind i en verden af salt. Her kan du udforske saltets magi og spændende historie og opleve en verden, som de færreste kender til eller har hørt om. Når du går på opdagelse i denne verden af salt, vil du opleve en attraktion med interessante fakta og sjove aktiviteter. Tag fx simulator-elevatoren ned i den mørke saltmine eller besøg Sydemesteren i Sydehytten og oplev på nærmeste hånd, hvordan sydesaltet bliver lavet. På Saltcentret kan du tilmed se verdens største samling af saltkar i udstillingen, hvor hele 2268 forskellige saltkar er præsenteret.

Ålborg Zoo

Ålborg Zoo

90 km. – Aalborg Zoo er åben 363 dage om året – og ikke to dage er ens. Med langt over 100 forskellige eksotiske dyrearter er der lærerige oplevelser til hele året. På savannen gumler giraffer rundt sammen med zebraer, kuduer og de sjældne oryx-antiloper. Isbjørnen tager sig en svalende dukkert, den røde panda har lige fået serveret frisk bambus, og pludselig lyder et mægtigt brøl fra han-løven Akash, der fortæller hele haven, at det her er hans territorium.

Helgenæs

Helgenæs

70 km. – Helgenæs ligger præcis midt i Danmark, og trods sin lidenhed rummer den så meget typisk dansk – stejle kystskrænter, lave strandenge, glade små bakker og lune lavninger, vide udsigter og hyggelige landsbyer. Og dog er Helgenæs altid langt fra ‘Alfarvej’, ja næsten isoleret som en ø, og med en vidtdreven selvforsyning. Adgang på private områder efter naturbeskyttelsesloven. Hunde skal holdes i snor. Start ved Sletterhagevej 58, Ørby, 8400 Knebel.

Djurs sommerland

Djurs Sommerland

47 km. – Nordens største sommerland med eventyrlige oplevelser for hele familien. Djurs Sommerland er kåret til den bedste familiepark i Europa med under 1 million gæster til Park World Excellence Awards 2019. Gå på opdagelse i lande, I ikke troede fandtes. Alle fulde af forlystelser og oplevelser, der passer til legebørn i alle aldre. Spis på lækre restauranter, snup lidt mad på farten eller nyd jeres medbragte mad i vores hyggelige picnic-områder med adgang til åben grill m.m.

Ree park safari

Ree park safari

65 km. – I Djurslands store safaripark får du masser af vilde indtryk. På din rejse gennem parkens fire verdensdele oplever du en verden fuld af fascinerende dyr. I de naturskønne rammer har dyrene god plads til bevægelse og naturlig adfærd. Hver dag byder på masser af sjove og spændende aktiviteter for dig og din familie. Tag f.eks. med på en forrygende safaritur på den store savanne og kom helt tæt på giraffer, næsehorn, strudse og mange andre dyr. Undervejs fortæller guiden om savannens vilde dyr.

Aros Århus

ARoS Kunstmuseum

45 km. – ARoS Aarhus Kunstmuseum er et kunstmuseum, der ligger i Aarhus centrum. Med sine 20.700 kvadratmeter og 10 etager er det et af Nordeuropas største kunstmuseer. På museet findes kunst fra den danske guldalder over dansk modernisme til international nutidskunst. Museet har forskellige særudstillinger hvert år.

Den gamle by

Den Gamle By

45 km. – Gå tilbage i tiden og start turen i din egen eller dine forældres tid i en bydel med gader, lejligheder, butikker, baggårde og værksteder fra 1970’erne. Her i 70’er-kvarteret kan du blandt andet kigge ind til radio- og tv-forretningen Pouls Radio, minimarkedet, gynækologen, børnehaven og frisøren. I lejlighederne bor forskellige mennesker og du kan møde mennesker, der forestiller at leve i slutningen af 1800-tallet, i 1927 og i 1974.

Mønsted kalkgruber

Mønsted Kalkgruber

55 km. – Nede i dybet venter jer en helt unik oplevelse for både børn og voksne – hunde er også mere end velkomne. Riv nogle timer ud af kalenderen og glæd jer til en tur med toget, en opdagelsesrejse med flagermus, grubeost og vilde historier. Temperaturen er 8° C året rundt, så husk varmt tøj – også selvom solen skinner udenfor.